COVID-19 | Er I rustet hygiejnisk til fremtiden?

Oprettet d. under Viden om rengøringsudstyr

COVID-19 | Er I rustet hygiejnisk til fremtiden?

COVID-19 | Er I rustet hygiejnisk til fremtiden?

9. april 194011. september 2001 – og nu: 11. marts 2020 … Det er alle datoer, vi aldrig vil glemme. Der er flere af slagsen, mens ens for dem alle er, at datoerne har indplantet sig i vores sind for evigt.

 

Den 11. marts 2020 lukkede Mette Frederiksen Danmark ned, ligesom de fleste andre lande. Du glemmer med garanti ikke, hvor du var, og hvad du lavede, da vores statsminister afholdte det skæbnesvanger pressemøde.

 

Siden da er der sket ufatteligt meget. Det gælder om noget erhvervsfronten. 

 

  • Fra 11. marts til 6. juli steg ledigheden gevaldigt med over 50.000 nye ledige i Danmark. 
  • COVID-19 har kostet virksomheder over 130 mia. kr. i omsætningen. 
  • Resten er verden er bestemt heller ikke gået fri. I blandt andet USA, er der uddelt mere end 60 millioner fyresedler.

 

Foruden disse markante konsekvenser kommer også den store ændring i hverdagen og arbejdsgangene.

Restriktioner på grund af COVID-19

Fra 11. marts og frem har der været restriktioner og tydelige anbefalinger fra Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og direkte fra Regeringen. Som danskere har vi løbende skulle forholde os til nye regler og råd. Det gælder især også alle os på erhvervssiden. 

 

Her er mundbind, visir, håndsprit, afstand, håndvask og meget mere blevet en del af hverdagen. I starten var der en større forvirring og mange spørgsmål vedrørende værnemidler, rengøring og hygiejne. Heldigvis er vi blevet meget klogere siden da. For god orden skyld kan vi i Rent Engros lige give et tydeligt svar på spørgsmålene:

 

Statens Seruminstitut anbefaler: 70-85%. Du kan finde Rent Engros’ varianter på siden her, som både indeholder desinfektionsmiddel til hænder og overflader.  

 

  • Hvilke mundbind er lovlige - hvilke bør man vælge?

Her skal man se på, om mundbindet er CE-mærket. Derudover skal det være enten TYPE I, TYPE II eller TYPE IIR - hvor sidstnævnte efterhånden er markedets mest sikre. Stofmundbind må gerne anvendes, men frarådes, da de ikke i lige så høj grad tilbyder beskyttelse.

 

  • Hvor stor afstand skal jeg holde?

Hold 1 til 2 meters afstand. På nuværende tidspunkt er der desuden et forsamlingsforbud på max. 10 personer - og nordjyderne har endda næsten lige haft endnu flere restriktioner grundet den nye CLUSTER 5-mutation.

 

  • Skal man bruge mundbind eller visir?

Fra d. 28. oktober 2020 blev det et lovkrav, at man på mange offentlige steder skal bruge enten mundbind eller visir (find her). Det gælder serveringssteder, detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og forenings- og idrætsfaciliteter. Derudover gælder det også mange andre offentlige rum - såsom den kollektive trafik. 

 

  • Hvad med håndvask? Kan jeg ikke bare bruge sprit?

Nej. Desinfektionsmidler er et fantastisk supplement, når du ikke har en håndvask i nærheden. Dog er det stadig kun et supplement. Hvis du har en håndvask inden for rækkevidde, så sørg for regelmæssigt at vaske hænder – i minimum 20 sekunder. Én af de mest gængse - men vigtigste - pointer er også, at du skal prøve at hoste/nyse i ærmet frem for dine hænder. Håndhygiejnen har aldrig været vigtige.

 

Hygiejne

Forebyg smitte – Vær opmærksom på rengøringen

 

En anden faktor, som vises på de efterhånden velkendte ‘FOREBYG SMITTE'-plakater er, at man skal huske den gode rengøring. Og lige præcis den disciplin håndterer vi til perfektion!

 

Det kan muligvis lyde lidt selvhøjtideligt, men ikke desto mindre udspringer Rent Engros fra Koncept Rengøring, som er et rengøringsfirma med mange års erfaring. Derfor brugte vi også inden COVID-19 energi på at sprede ordet om god hygiejne. Nu har vi bare fået endnu et godt belæg. Det forholder sig faktisk sådan, at vores webshop er en ekstra gren i vores rengøringsfirma, som vi fandt nyttig for både os selv og vores kollegaer i branchen.

 

Vi har brugt adskillige år på at lære, hvilke rengøringsmidler og -produkter, som er værd at investere i. I dag har vi et stort kendskab og importerer selv alle vores produkter. Vi kender dog mange kollegaer i branchen, som ikke har samme muligheder og som derfor altid betaler overpris for deres rengøringsprodukter. Derfor opfandt vi Rent Engros som et modsvar på alt for dyre priser - på alt for dårlige produkter. Det smarte i vores webshop er, at vi kun udbyder rengøringsmidler, som vi selv anvender. Derfor kan vi også bruge alt det, vi ikke får solgt. Lige fra en HEPA Rygstøvsuger til en gulvmoppe. Det betyder også, at vi derfor ikke behøver en stor fortjeneste på at sælge produkterne videre.

 

Hvorom alting er, kender vi alt til god og effektiv rengøring. Vi deler gerne ud af fifs til din virksomhed, som du kan bruge i disse tider, hvor god hygiejne er blevet et buzzword. 

 

Skriv eller ring til os, så kan vi tage en snak om eventuelle spørgsmål. 

Hvordan forholder vi os selv til COVID-19?

Det gode ved at drive en online webshop er, at den netop er online. Det vil også sige, at vi i selve driften kan varetage meget fra en computerskærm. På selve webshoppen har vi til gengæld adapteret den nye virkelig i et stort omfang. Det betyder, at vi tilbyder alt, firmaer skal bruge i arbejdsgangen for at imødekomme restriktioner og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Her kan vi blandt andet nævne:

 

  • VISIR

Vi tilbyder to forskellige slags visir: 

  1. Et komplet CE-mærket visir, som dækker hele ansigtet. 
  2. Et godkendt mund-næse-visir, som især opprioriter luftstrømmen. 

 

  • ENGANGSHANDSKER

Bruges hænderne indgående til fødevarer eller materielt arbejde, så kan det være rart at bruge disse engangshandsker. Det giver også en ekstra tryghed for eventuelle kunder.

 

  • DESINFEKTIONSMIDLER

Som vi allerede har været lidt inde på, tilbyder vi også anbefalede desinfektionsmidler med min. 80% alkohol. Det gælder både flydende hånddesinfektions-gel og desinfektionsmiddel, som passer både til hænder og overflader. 

 

  • ANDET KEMI OG ANDRE VÆRNEMIDLER

For at det hele ikke skal blive en reklamesøjle, stopper vi med at beskrive vores enkelte produkter her, men vil slutteligt påpege, at vi har alt slags kemi, og vi kan skaffe alle slags værnemidler efter ønske.

visir og værnemidler

Pas på dig selv og andre

Det eneste gode ved COVID-19 må være, at vi for alvor har lært at stå sammen - hver for sig. Samfundssind er vores ord, som hele omverdenen nu også kender til - på højde med hygge. Det kan vi godt være stolte af. 

 

I Rent Engros krydser vi fingre for, at vi snart er på den anden side. Når det er sagt, ved vi også allerede, at verden på nogle områder har forandret sig for evigt. Eksempelvis er der kommet stor fokus på god rengøring, hvilket vi bestemt ikke har noget imod. Derfor vil vi slutte af med igen at påpege, at alle er nødt til at tænke mere på hygiejnen, da det bestemt også er noget, som kollegerne og kunderne værdsætter nu og i fremtiden. Også efter at en vaccine er kommet på markedet. 

 

Har du spørgsmål til indlægget? Tag endelig kontakt til os på siden her.