Hvorfor tænke på ergonomi?

Oprettet d. under Viden om rengøringsudstyr

Hvorfor tænke på ergonomi?

Hvorfor tænke på ergonomi?

Fordi ergonomi har betydning for dig og dine medarbejderes sundhedsmæssige trivsel. 

 

Har dine ansatte det ikke godt psykisk eller fysisk, sætter det sit aftryk på den enkelte persons velvære, på præstationsevnen og på arbejdsmiljøet blandt kolleger og kunder. Alt sammen kan hurtigt blive en stor portion mistrivsel, som ingen parter har fordel af. 

Derfor er det ufatteligt vigtigt, at dine medarbejdere og ansatte har det godt, mens de arbejder. Fra eget rengøringsfirma ved vi, at ergonomi er én nøglefaktor til gode arbejdsbetingelser og glade ansatte. 

 

Derfor er ‘god ergonomi’ altid det første, vi krydser af, når vi bestiller nyt udstyr hjem til både ansatte og vores webshop i Rent Engros. 

Hvad er ergonomi?

Ergonomi er betegnelsen for, at det udstyr mennesket anvender, skal være bekvemt i brugen. Det kan være udstyr som: 

 

  • En stol eller et bord.
  • En computer eller en boremaskine.
  • En bil eller en cykel. 
  • En taske eller en støvle.
  • En rengøringsvogn eller en støvsuger.

 

Det er ALLE eksempler på elementer, som vi bruger i forlængelse af vores krop. Problemet opstår, når vores krop forsøger at tilpasse sig disse elementer. Det skulle helst være modsat, hvorfor god ergonomi handler om, at elementerne passer til vores naturlige kropsholdning. 

 

Hvad er ergonomi?

Hvorfor er det vigtigt med en naturlig kropsholdning?

Fordi det modsatte gennem tiden har betydet masser af arbejdsskader på kort og lang sigt. 

 

Tænk over det ... Vi kender alle mindst én, som i dag lider af kroniske skavanker fra tidligere arbejdsskader. Det kan være dine forældre eller bedsteforældre, som i håndværksfaget har løftet forkert i over 30 år og i dag døjer gevaldig med ryggen. Det kan såmænd også være en ven eller bekendt, som i dag lider af vedvarende nakke- og lændesmerter fra dårlige arbejdsstillinger på kontoret.

 

Hvor stort er problemet? Det er så stort, at:

 

  • Over 33% af Danmarks beskæftigede meddeler, at de i større eller mindre grad har ondt i ryggen. 
  • Over 33% af al sygefravær skyldes arbejdsskader. 

 

Ergo handler ergonomi om at forebygge arbejdsskader og mindske mistrivsel. 

Hvordan skal ergonomi indtænkes?

Genovervej alle de tidspunkter, hvor du eller dine medarbejdere laver en bestemt handling med kroppen. Når I sidder, når I går, når I løfter, når I spiser, når I skriver og når I står.

 

Det kan være meget, men det er især relevant at tage et kig på de dele af arbejdet, som gentages hver eneste dag.

 

  • Sidder I på kontor, kan det være smart at undersøge borde, stole - og heri stå- og siddestillinger. Er der en naturlig kropsholdning?
  • Gør I rent, skal der kigges på kropsholdninger, når der moppes, vaskes, støvsuges og meget mere, som kan give et forkert svaj i kroppen?
  • Kører I meget i bil, kan det være bilens sæder og støtte, som skal tilses. 
  • Arbejdes der i en produktion, skal der bl.a. være fokus på løft og produkthåndtering. 

 

Ergonomi på arbejdspladsen

 

Det er først og fremmest essentielt at undersøge de steder og det udstyr, som indeholder en potentiel risiko for arbejdsskader. Dernæst handler det om at optimere disse ved at vælge det rigtige udstyr til dine ansatte. 

 

På sigt kan du spare mange penge ved ikke at vælge det billigste udstyr, men det bedste ergonomiske udstyr til dine medarbejderes arbejdsgang. Arbejdsskader, sygefravær og mistrivsel kan føre til meget større omkostninger – både i arbejdstrivsel og økonomisk. 

Hvordan indtænker vi ergonomi i Rent Engros?

Rent Engros er startet ud fra en idé om at sælge alt det bedste udstyr, vi selv kender fra eget rengøringsfirma - til engrospriser. Når vi siger BEDSTE, er det ikke kun det mest effektive, men i lige så høj grad det ergonomisk BEDSTE udstyr for dine medarbejdere - eller dig selv. 

 

Vi ved nemlig, at ergonomi er en nøglefaktor for vores eget rengøringspersonale, når de dag efter dag gør rent for diverse kunder. Det måske bedste ergonomi-eksempel fra eget felt er støvsugningen

 

Alle har forhåbentligt prøvet at støvsuge. Vi ved derfor også alle, at vi ofte står en smule foroverbøjet for at holde fast om skaftet, mens vi slæber den relativt tunge støvsuger hen over gulvet. Den lille form for dårlig kropsholdning kan have store konsekvenser, når den gentages flere gange om dagen - og måske endda i flere år.

 

Derfor bruger vores ansatte altid en HEPA Rygstøvsuger, som vi også udbyder i webshoppen. En rygstøvsuger af denne kaliber giver en naturlig kropsholdning, da den faste montering på ryggen opretholder en naturlig statur. Det er let for brugeren at bevæge sig frit rundt, mens der støvsugeres. Derudover har vi oplevet, at vi også får ekstra effektiv rengøring ved at tænke ergonomisk, da vores ansatte har det godt, mens de udfører arbejdet … Det giver jo næsten sig selv. 
 

    

På samme måde som utilpasse kropsholdninger kan skabe arbejdsskader, mistrivsel og et negativt arbejdsmiljø, kan god ergonomi skabe glæde, effektivt arbejde og et sundt arbejdsmiljø.

 

HEPA Rygstøvsuger-ergonomi

 

Vores HEPA Rygstøvsuger er langt fra det eneste, som tilgodeser ergonomien. Vi kan også nævne:

 

… Og generelt alt det rengøringsudstyr, vi udbyder i vores webshop. 

Slutnote om ergonomi

At tænke ergonomisk handler om at mindske arbejdsskader og mistrivsel. Det kommer ikke kun den enkelte til gode, men i lige så høj grad hele virksomheden og alle omkringværende. 

 

I Rent Engros kan vi ikke svare for alle brancher, men hvis du har spørgsmål til god ergonomi inden for rengøringsbranchen, så står vi altid klar til at rådgive dig